Bombshells

BOMBSHELLS
- Sexbomber på afveje

Af Joanna Murray-Smith
Forlag: Nordiska Strakosch Teaterförlaget Aps, København

En hyldest til kvinders passionerede, ynkelige og løsslupne vildskab!

Kvinder har i den post-feministiske tid erstattet et vanvid
med et andet. Før blev kvinder sindssyge af at undertrykke
deres drømme - i dag bliver de sindssyge af, at prøve at
opfylde dem alle på en gang!

I rollen som både mor, barn, hustru, elskerinde og stjerne
er de ved at eksplodere under vægten af de konkurrerende
roller. I spændet mellem deres indre virvar og de ydre krav,
kæmper de - nogen gange tragisk, andre gange hylende
morsomt - for at få verdenerne til at hænge sammen.

 
Det er første gang nogensinde, at Bombshells præsenteres
i Danmark, og i Cantabile 2’s version af Bombshells bruges
high frame slowmotion optagelser - bl.a. af en frit faldende
kat - som scenografisk element.


Mød den kommende brud, den udmattede unge mor, teenageren
til talentkonkurrence og den ensomme enke i sjove
og ofte rørende monologer af nutidens vidt forskellige kvindetyper,
fanget mellem deres indre drømme og den ydre
verdens krav.

 

Forfatter Joanna Murray Smiths stykker produceres internationalt; i England, Malaysia, Japan og Broadway hvor f.eks. hendes stykke “Honour” blev set af 40.000 mennesker. ”Honour” blev også læst op på en teaterfestival af Meryl Streep og Sam Waterson.


Skrevet om Bombshells:

- "En sjælden kombination af komedie, sandhed og begejstring." The Times

- "Man taber kæben – så god er den –" Sunday Times

- "Absolut ligeså observant som Alan Bennett´s ”Talking Heads” - og en del mindre statisk…smukt skildret i deres blanding af komedie og depression." Guardian

 

- "Alvor og grotesk morsomhed blandes i uortodoks mix hos Facchini. Bl.a. i en scene fra den spritnye og morsomme Bombshells, hvor en ældre enke pludselig møder erotikken igen, bare fordi hun melder sig som oplæser for Blindesamfundet…" Information

- "Imponerende - man glemmer helt at der kun er én skuespiller på scenen... en tragisk men også hylende morsom soloforestilling." Lolland-Falster Folketidende

- ”Joanna Murray Smith er vidunderlig med ord. Emnet bliver behandlet meget intelligent og hun piller lagene af de mennesker, de karakterer, indtil du kommer direkte ind til den grønne, rå lille del i midten af løget, som det er” – australske skuespiller Julia Blake

 

Medvirkende:

Manuskript: Joanna Murray-Smith

Instruktør: Nullo Facchini
Skuespiller: Siri Haff

Lysdesign: Mogens Kjempff

Kostumer og scenografi: Catia Hauberg Engell

Video: Finn Mengel

Forlag: Nordiska Strakosch Teaterförlaget Aps, Kbh

Cantabile 2  -  Vordingborg egnsteater  -  Kostervej 2b  -  4780 Stege  -  Danmark  -  Tlf. +45 5534 0119  -  teater@cantabile2.dk